Tilbage til vaccinationer
Gul Feber
 

    Gul feber
    Er en virussygdom, der skyldes infektion med gul feber virus, et flavivirus.
    Forekomst
    Gul feber virus forekommer i store dele af Afrika og Sydamerika. Disse lande befinder sig i et bælte omkring ækvator fra 15° nord til 15° syd.
    Smitteveje og reservoir
    Sygdommen overføres med myg, der typisk stikker om dagen.
    Symptomer
    Gul feber er en akut virusinfektion, der kan forløbe så mildt, at den ikke bliver erkendt. I de alvorlige, typiske forløb ses pludselig indsættende feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter samt kvalme og opkastninger. Senere udvikles gulsot som tegn på leverbetændelse. De fleste tilfælde aftager herefter langsomt. I enkelte tilfælde ses efter en kort bedring tilbagefald med udtalte blødningsfænomener omfattende organer, og 20-50% af tilfælde med gulsot dør.
    Behandling
    Der findes ingen specifik behandling, hvorfor man må anvende symptomatisk behandling.
    Vaccination
    Gul feber er som den eneste sygdom omfattet af internationale regler. WHO anbefaler alle rejsende til lande, der ligger i områder hvor gul feber forekommer, at være vaccinerede. Vaccination dokumenteres med et stempel i det gule, internationale vaccinations kort. I følge WHO kan sundhedsmyndighederne i andre lande stille krav om vaccination mod gul feber, såfremt man rejser fra et land med gul feber til et andet land, hvor gul feber ikke findes, men hvor myg, der kan overfører sygdommen, findes. En vaccination er gyldig efter 10 dage og beskytter derefter 10 år. Rejsende med nedsat immunforsvar (fx HIV-smittede) bør ikke vaccineres med levende vacciner. Gravide og børn under 9 mdr. bør ikke vaccineres, med mindre helt specielle forhold gør sig gældende. Vaccinen indeholder æg, og personer med tidligere, alvorlig overfølsomhed mod æg bør ikke vaccineres. Hvis vaccination ikke foretages pga. ovenstående bør der medgives en undtagelses attest.
    Anden forebyggelse
    Gul feber kan forebygges ved at undgå at blive stukket af myg, herunder sprøjte boligen indendørs med et insektmiddel.
    Hyppighed
    Man regner med over 200.000 tilfælde af gul feber omåret. Af disse dør omkring 30.000.

    Speciallægernes Sundhedscenter
    Strandvejen 164 2920 Charlottenlund
    Rosenørns Alle 68.st. 1970 Frederiksberg C.
    Telefon (9-14) : 39633738 fax: 39630270 email:
    Bestyrelsesformand: Professor dr.med. Lars Heslet